KRIMINALITET OVER 15 ÅR

I Danmark er den kriminelle lavalder 15 år. (1. marts 2012)

Kriminalitet over 15 år.

Hvis du er 15 år eller ældre og har gjort noget ulovligt, kan du blive dømt på lige fod med voksne. Du kan blive idømt en frihedsstraf, samfundstjeneste eller en bøde. Du kan også blive pålagt, at skulle leve op til nogle særlige vilkår. Nogle gange kan du få en straf og samtidig med, at du skal leve op til nogle særlige vilkår.

Fængsel for unge

Unge over 15 år kan blive idømt frihedsstraf. Det betyder, at man skal i fængsel. I Danmark må unge under 18 år ikke sidde i fængsel sammen med voksne, men hvis der ikke er plads på de særlige institutioner for unge kriminelle, kan unge komme i et almindeligt fængsel, hvor der er voksne. De særlige institutioner for unge kriminelle kaldes for sikrede institutioner eller delvist sikrede institutioner. Nogle kalder dem også for ungdomsfængsel.

Man kan enten få en betinget og en ubetinget frihedsstraf.

Ubetinget og betinget frihedsstraf

Ubetinget frihedsstraf betyder, at man skal i fængsel. Er man mellem 15 og 18 år, skal man på en sikret institution.

En betinget straf betyder, at man kun skal afsone sin straf, hvis man gør noget kriminelt igen. Selvom man ikke skal i fængsel, kommer det til at stå, at du har fået et dom på din straffeattest.

Man kan også blive idømt ungdomssanktion. En ungdomssanktion er et alternativ til en frihedsstraf.

Ungdomssanktion

En ungdomssanktion er en 2-årig behandlingsdom, som også kaldes en socialpædagogisk behandling. Ungdomssanktion gives kun, hvis man har begået alvorlig kriminalitet og har adfærdsproblemer, og hvis de sociale myndigheder mener, at man er egnet. At man er egnet til ungdomssanktion betyder, at kommunen tror på, at den unge kan hjælpes ud af kriminalitet ved at komme i socialpædagogisk behandling. Der er tre faser i ungdomssanktionen. I den første fase befinder den unge sig på en sikret institution, det vil ofte være i ca. to måneder. Den anden fase varer ofte omkring et år, og her bor den unge på en åben institution. Den tredje fase er en udslusningsfase, hvor den unge bliver forberedt på, at klare sig selv eller komme tilbage til sine forældre og bo. Ligesom voksne kan dømmes til samfundstjeneste, kan unge over 15 år også.

Samfundstjeneste

Samfundstjeneste betyder, at man skal arbejde et bestemt antal timer, uden at man får løn for det. Det kan for eksempel være at gøre rent i en kirke eller i en sportshal. Hvis man idømmes samfundstjeneste, kan man stadig blive boende hjemme. Når man idømmes samfundstjeneste, bliver der samtidig fastsat en prøvetid. Begår man ny kriminalitet i prøvetiden, kan dommen blive ændret til en frihedsstraf. Kriminalforsorgen fører tilsyn med de unge, der har fået en dom om samfundstjeneste. Det betyder, at man skal komme til bestemte møder, som kriminalforsorgen indkalder til. Kriminalforsorgen kontrollerer også, om den unge møder op til det arbejde, som den unge er blevet dømt til. Hvis den unge ikke passer arbejdet, kan dommen ændres til en fængselsstraf.

Bøde

Bøder er den mest almindelige form for straf. Pengene fra en bøde går til staten. Det er enten en dommer eller politimester, der beslutter, at man skal betale en bøde. Bødens størrelse afhænger af, hvilken slags kriminalitet, man har begået.

Erstatning – uanset alder

Uanset hvor gammel kan man komme til at betale erstatning. Hvis man fx laver hærværk, kan forældrene og barnet komme til at betale erstatning. Forældrene skal betale op til 7.500 kroner og barnet eller den unge, skal selv betale resten. Hvis en ung fx har malet graffiti og der kommer en regning på 10.000 kroner, skal den unges forældre betale 7.500 kroner og den unge skal selv betale 2.500 kroner. Selvom forældrene ikke har været med til at lave graffiti, skal de altså betale en del af erstatningen. Børn og unge kan ofte ikke betale med det samme, men så får de en gæld, der skal betales, når de bliver ældre og begynder at tjene penge.

Når man er under 18 år og over den kriminelle lavalder, kan kommunen vælge at stille nogle krav. Nogle gange kan man lave en slags byttehandel, hvor man skal leve op til nogle krav, som kommunen stiller til gengæld for, at man ikke skal i ungdomsfængsel.

Tiltaleopgivelse

En tiltale er, når politiet anklager dig for at have begået kriminalitet og vælger at undersøge forholdende omkring den kriminalitet, som de mener, at du har begået. En tiltale kan blive opgivet og frafaldet. Og det er to meget forskellige ting. Hvis anklagemyndighederne (politiet og deres jurister) synes, at de mangler beviser, kan de opgive tiltalen.

Tiltalefrafald

Når en sag afgøres med tiltalefrafald, er vælger anklagemyndighederne helt bevidst ikke at gå videre med sagen. Der kan være mange grunde til at frafalde en tiltale, fx hensyn til den din alder,

kriminalitetens art, omkostningerne ved retssagen med mere. Hvis en tiltale imod dig frafalder, kan anklagemyndigheden fastsætte en prøvetid. Det betyder, at anklagemyndigheden kan rejses den samme tiltale igen, hvis du begår ny kriminalitet inden for prøvetiden. Tiltalefrafald kan også gives med nogle vilkår. Hvis det gives med vilkår, kan det betyde, at du skal følge en uddannelse, have kontaktperson eller opholde dig på et bestemt sted nogle timer i døgnet.

Ungdomskontrakt

En ungdomskontrakt er en skriftlig aftale, der laves i samarbejde med dig, dine forældre, politiet og kommunen. Kontrakten skal godkendes ved et retsmøde, hvor du bliver bedt om at møde op og afgive din forklaring på det, der er sket. Du forpligter dig i ungdomskontrakten til at overholde bestemte aftaler, for eksempel følge din skole, få et fritidsarbejde eller gå til psykolog. Ungdomskontrakten er en slags byttehandel, hvor at du lover at overholde nogle regler, til gengæld for at du efter kun et år, igen har en ren straffeattest.

Ungepålæg

Det kan for eksempel være, at du får en kontaktperson eller hjælp til skolegang – det kaldes ungepålæg. Det er kun unge over 12 år, som kan blive pålagt et ungepålæg

Forældrepålæg

De sociale myndigheder kan bestemme, at dine forældre skal sørge for, at du er hjemme inden et bestemt tidspunkt eller at dine forældre skal tage et forældrekursus. Også selvom dine forældre ikke er enige i kommunens beslutning. Det kaldes for forældrepålæg. Forældrepålæg kan også gives, hvis du er under 12 år.

Handleplan

Hvis du er under den kriminelle lavalder og har begået grov kriminalitet fx vold, skal din kommune lave en handleplan for dig, som skal hjælpe dig til at undgå at komme på kant med loven. En handleplan skal beskrive, hvad formålet med kommunens indsats er og hvad kommunen vil gøre, for at nå det mål. En handleplan kan fx indeholde nogle konkrete mål indenfor den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritid, venskaber og andre relevante forhold.

CBN – JULI 2014